Den israelske premierminister Ariel Sharon har tilbudt sin politiske rival i Likud-partiet Benjamin Netanyahu posten som udenrigsminister i en ny regering, oplyste israelske fjernsyn fredag. Netanyahu mødtes to timer fredag aften med Sharon på premierministerens landsted i Negev-ørkenen i det sydlige Israel. Søndag ventes Netanyahu på et nyt møde at meddele Sharon om han vil tage imod tilbuddet. Netanyahu, der tidligere har været premierminister, er Sharons nærmeste konkurrent til posten for formand for det højreorienterede Likud-parti. Israels nationale samlingsregering brød sammen onsdag, da Arbejderpartiets fem ministre valgte at træde tilbage som følge af en strid om tilskud til de jødiske bosættelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























