For de fleste danskere forbindes Florida med solskin, golfbaner og måske valgcirkusset i forbindelse med præsidentvalget for to år siden. Men efter midtvejsvalget på tirsdag kan Florida blive kendt for noget helt andet, nemlig som den første amerikanske stat, der sikrer grises rettigheder i forfatningen. Blandt mange andre ting skal Floridas borgere ved valget på tirsdag stemme om et forslag, der vil indføre et forbud mod at indespærre gravide grise i forfatningen. Presset igennem uden om parlamentet Forslaget, der er blevet presset igennem uden om Floridas parlament ved indsamling af de nødvendige 488.722 stemmer - svarende til otte procent af de stemmeberettigede - der kræves, er det første større forsøg på at sikre dyrs rettigheder i USA, og følges ivrigt af både aktivister og landmænd over hele USA. Som USA's fjerdestørste stat, og med en befolkningssammensætning, der afspejler fremtidens USA - mange ældre, latinamerikanere og asiater - anses Florida som et politisk laboratorium, og hvis det lykkes at sikre grises rettigheder her, forventes det, at ideen vil sprede sig. Kan bane vejen »Mange af pengene til kampagnen for grises rettigheder, kommer fra andre stater«, forklarede professor ved Florida State University Lance deHaven-Smith forleden avisen Miami Harald. Og forklaringen er enkel. »Hvis noget lykkes her, baner det vejen for det i andre stater«. Hvad der da også netop er meningen. For med en befolkning på bare omkring 40.000 grise er det ikke i Florida, men i landbrugsstater som Iowa med omkring 15 millioner grise, at det virkelige slag om dyrs rettigheder skal slås. Generel styrkelse af dyrs rettigheder Som Michael Makarian, formand for den New York-baserede dyrerettighedsgruppe Fund for Animals, der har doneret over 1,7 millioner kroner til folkeafstemningen i Florida siger, er »håbet at hvis vi vinder afstemningen i Florida vil det opmuntre tilsvarende afstemninger andre steder, og styrke dyrs rettigheder mere generelt«. Hvad der naturligvis er præcis det, som landmændene i andre stater med flere grise frygter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























