Kritisk russisk avis ransaget

Lyt til artiklen

Det russiske sikkerhedspoliti, FSB, foretog sent fredag en ransagning af avisen Versijas (Version, red.) redaktion i Moskva. De beslaglagde avisens server og en af medarbejdernes computere. FSB-agenterne fremlagde en dommerkendelse i forbindelse med en artikel fra 27. maj, hvori avisen havde afsløret FSB's hemmelige tidligere tilholdssteder i Moskva. Forhindring for udlægninger af gidseldrama Men avisens medarbejdere mente lørdag, at der helt klart var tale om, at FSB ville forsøge at hindre avisens planlagte offentliggørelse mandag af to versioner af handlingsforløbet omkring stormen forleden af teatret, hvor 850 gidsler blev holdt fanget. Den ene version er ifølge artiklens forfatter, journalist Andrej Soldatov, den officielle version minut for minut. Forløb set fra nabobygning Den anden er hans tre kollegers iagttagelser, da de som de eneste journalister fulgte stormen via vinduet i en nabobygning til teatret. Andrej Soldatov siger til flere medier, at deres version af begivenhedsforløbet adskiller sig meget fra den officielle. Ifølge Soldatov blev mange gidsler, som var omkommet under stormen, slæbt ud og registreret som sårede og derefter kørt til hospitaler, hvor de blev registreret som »omkommet efter stormen«. Længere liste Ifølge Soldatovs version betyder det, at listen med omkring 170 sporløst forsvundne gidsler, som myndighederne nægter eksistensen af, men som en række medier har rekonstrueret med navnene på de forsvundne, skal tilføjes listen over omkomne. Det var netop Soldatovs computer, som FSB hentede fredag aften sammen med avisens server. Versijas redaktør Rustam Arifdsjanov siger, at medarbejderne allerede har genskabt artiklerne, og at avisen udkommer i morgen. Pressen bøjer sig FSB har tidligere gennemført ransagninger på Versijas redaktion, da avisen fremlagde sine egen version af Kursk-forliset. Myndighedernes hårde linje over for Versija kommer, efter at parlamentet fredag vedtog en lov, der stærkt begrænser mediernes muligheder for at agere under terroraktioner. Allerede mens gidseltagningen stod på, truede myndighederne med at lukke dels tv-stationen Moskovija, dels radiostationen Moskvas Ekkos hjemmeside, fordi de havde bragt interview med terroristerne, som »kunne hindre sikkerhedsstyrkernes arbejde«. Begge medier gav efter og fjernede interviewene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her