»Der er noget råddent i kongedømmet Danmark!«. »Moskva fordømmer den københavnske uanstændighed«, »Danmark giver husly til bagmændene bag terroren i Moskva«, »Tjetjenien sætter splid mellem Danmark og Rusland«, »Tjetjenerne indtog kongedømmet«, »København foretrak tjetjenerne frem for Putin« - det er blot nogle af tirsdagens overskrifter i russiske aviser. Årsagen er de seneste dages dybe diplomatiske krise mellem Danmark og Rusland over afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres i København. Krisen førte til hele tre barskt formulerede erklæringer fra Rusland til Danmark, aflysning af præsident Putins planlagte statsbesøg i Danmark og flytning af EU-Rusland-topmødet fra København til Bruxelles. Propagandakrig Én ting er, at det russiske parlament, som Politiken skrev igår, vil afbryde enhver kontakt med Folketinget. Noget andet er, at også de russiske medier, i hvert fald de statskontrollerede, ukritisk har kastet sig ud i en propagandakrig mod Danmark, som minder meget om de organiserede propagandakampagner i sovjettiden. »Danskerne henviser til deres forsamlingsfriheds urørlighed, men de kan næppe undgå at vide, hvor meget de har såret os. Ikke desto mindre anså man i Danmark det muligt at bruge 'frihed' til dem, som man i Moskva anser for at støtte terrorisme«, skriver dagbladet Vremja Novostej. Antirussisk Dagbladet Trud overlader det til formanden for Dumaens udenrigsudvalg , Dmitrij Rogosin, at sige: »Det er en klart antirussisk handling, som vil få de mest alvorlige følger for forholdet mellem Rusland og Danmark«. Den statskontrollerede tv-station RTR's netside er om muligt endnu mere barsk: »Det er råddent i Danmark. Det lille eventyrland har som på Shakespeares tid blod og skam til op over ørerne«. »De danske myndigheder var ubøjelige og indlod sig på en uhørt diplomatisk krise med Rusland, den værste krise nogensinde i forholdet mellem de to lande«, hedder det i dagbladet Isvestija. Besindighed Der findes også besindige medier, såsom tv-stationen NTV's netavis, news.ru.com, der i går kaldte kampagnen for »antidansk hysteri«. NTV skriver, at de statslige medier ikke har givet Danmark en chance for at komme til orde midt i hysteriet, og forklarer loyalt den danske regerings synspunkter, lovgivningen og grundlovens sikring af ytrings- og forsamlingsfrihed. Og den understreger, at loven i Danmark bliver overholdt i modsætning til i visse andre lande. Danmarks ambassadør i Moskva, Lars Vissing, er da også blevet interviewet til en række medier, bl.a. den private radio Moskvas Ekko. Her udlagde Vissing de danske synspunkter, nemlig at Danmark fordømmer terrorhandlingen i Moskva og er villig til at gribe ind over for terrormistænkte, også på det tjetjenske møde, hvis Rusland kunne komme med beviser. Han gav lytterne en lektion i begrænsninger af myndighedernes magtbeføjelser. Fortørnet Bl.a. sagde Lars Vissing, at »regeringen i Danmark ikke er en sådan magtfuld regering som den russiske, og det er svært at forklare den russiske befolkning«. Denne sætning blev flere kommentatorer meget fortørnet over, fordi den angiveligt antydede, at russere ikke forstår, hvad demokrati er for noget, og at det er grunden til krisen i forholdet mellem de to lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























