Den fængslede tjetjenske viceministerpræsident, Akhmad Zakajev, har ikke tænkt sig at skifte advokat. Det betyder, at det fortsat skal være Ervin Birk Nielsen, der skal være forsvarer under udleveringssagen. Der var ellers lagt op til, at det fremover skulle være Bjørn Elmquist, der skulle være tjetjenerens beskikkede advokat. Elmquist vraget »Jeg har forelagt Zakajev det, men han har udtrykkeligt over for mig sagt, at han ikke ønsker at skifte advokat«, siger Ervin Birk Nielsen, der under retsmødet i går blev beskikket som forsvarsadvokat. Det var folkene omkring den fængslede tjetjener, der havde lagt op til, at Bjørn Elmquist skulle på banen som advokat. Elmquist selv oplyser til Ritzau, at han har ført flere tjetjenske asylsager og jævnligt har haft kontakt til den støttekomite, der arrangerede den netop afholdte tjetjenske verdenskongres i København. Derfor har han været et bud på en ny advokat. Skal drøfte kæring i dag Ervin Birk Nielsen, der tidligere har været forsvarer for blandt andet Rasmus Trads under PFA-sagen, vil forsøge at få et møde i arresten med sin klient i løbet af i dag. Der vil de så drøfte, om gårsdagens fængsling skal kæres til landsretten. Byretten besluttede, at Sakajev skal sidde fængslet i 13 dage, mens udleveringssagen behandles.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























