De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd nærmer sig enighed om en ny resolution vedrørende Irak. Den russiske udenrigsminister Ivanov fredag siger dog, at der fortsat er 'alvorlige uoverensstemmelser' i forhandlingerne. Ivanov siger, at uoverstemmelserne drejer sig om 'de mulige konsekvenser', som Irak skal stilles overfor, hvis FN's våbeninspektører oplever forhindringer af deres arbejde, eller hvis irakerne overtræder resolutionen. »(Men) vi er kommer meget nærmere hinanden på en lang række andre områder«, siger Ivanov ifgølge flere nyhedsbureauer. Rusland: Militær aktion skal ske via FN Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax siger Ivanov, at Rusland insisterer på, at magtanvendelse kun skal være en mulighed på et FN-mandat. USA ønsker friere hænder til at sætte ind med en militær aktion, hvis irakerne ikke lever op til resolutionens krav. Powell: Vi kan afslutte debat i næste uge FN-diplomater sagde torsdag, at Sikkerhedsrådet var tæt på at nå til enighed. Men at især Frankrig og USA stadig filede på formuleringerne. »Vi er ganske tæt på at nå en aftale og endelig udformning. Men Washington og Paris udveksler stadig forslag til den helt præcise ordlyd«, siger en anonym diplomat i FN ifølge nyhedsbureauet Reuters. Hans udtalelse bliver bakket op af den amerikanske udenrigsminister Colin Powell. »Vi har mindsket vores forskelle og slutter formentlig debatten i næste uge«, siger Colin Powell. Debat om to ord: Material Breach USA har anstrengt sig for at få så stor indflydelse på udformningen af resolutionen som mulig. Et af USAs største ønsker har været at få tilføjet to ord: Material Breach - et klart brud. I tidligere FN resolutioner har netop disse ord omhyggeligt været undgået, da de under de rette omstændigheder kan blive forstået som et grønt lys til angreb. Både franske og russiske talsmænd har understreget, at de ikke vil modsætte sig de to ord, så længe de har en garanti for, at de ikke vil blive forstået som en mulighed for fysisk aktion. Irak kritiserer USA Resolutionen er allerede inden udformningen blevet kritiseret af Irak, som mener, at USA alligevel vil handle på egen hånd. Irak har anklaget USA for at blande sig i våbeninspektørernes arbejde og for at holde private møder med chefen vor inspektørerne, svenskeren Hans Blix. Ifølge Irak, vil USA 'bruge sine egne regler i krigen mod Irak og hverken følge sikkerhedsrådets eller FNs resolution'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























