Lula vinder præsidentvalget i Brasilien

Lyt til artiklen

Ved søndagens præsidentvalg i Brasilien fik Luiz Inacio Lula da Silva over 60 pct. af stemmerne, viser de officielle tal efter at 95 pct. af stemmerne er talt op. Luiz Inacio Lula da Silva fejrede i nat sejren og opfordrer i sin sejrstale både erhvervsliv og fagbevægelse til at hjælpe ham med at skabe et mere retfærdigt samfund. Ny æra i Brasilien »Vi vil invitere hele det brasilianske samfund - alle erhvervsfolk og fagforeningsledere - til at være med i opbygningen af et mere retfærdigt, mere næstekærligt Brasilien«, sagde Lula i en tale til tusinder af begejstrede tilhængere. Med valget af centrum-venstre kandidaten Lula indledes en ny æra i Latinamerikas største land. Lula er tidligere metalarbejder, og er blevet et symbol på håbet hos slumboere og i middelklassen. Begge grupper er fanget i fattigdom og vold, som kun blev forbedret en smule, mens Fernando Henrique Cardoso var præsident gennem otte år. Valgt i fjerde forsøg Hans tre tidligere forsøg på at blive brasiliansk leder slog fejl, men han bliver nu Brasiliens første præsident fra arbejderklassen og fra venstrefløjen, når han tages i ed som ny præsident 1. januar 2003. Det endelige valgresultat ventedes først sent mandag, men modkandidaten, den tidligere sundhedsminister José Serra, erkendte allerede i nat sit nederlag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her