FN's Sikkerhedsråd har diskuteret en resolution til at afvæbne Irak længe nok, og nu er tiden inde til en afstemning. Det tilkendegav den amerikanske regering mandag eftermiddag. Bush-regeringen har flere dage været åbentlyst frustrerede og irriterede over over Rusland, Frankrig og andre allierede, som ikke er enig i USA's ønske om en hård linje over for Irak og landets leder, Saddam Hussein. Og det ledte altså mandag til denne udtalelse: 'Tiden er inde' »Tiden er inde til at stemme om en resolution. Dette er vigtigt. FN har diskuteret dette emne længe nok,« sagde præsident George W. Bush's talsmand, Ari Fleischer. Han gav ingen tidsfrist for, hvor lang den amerikanske regerings tålmodighed er. USA ønsker en resolution, der kræver afvæbning af Irak og uskadeliggørelse af landets masseødelæggelsesvåben, ellers forholder USA sig ret til et militært angreb på Irak. Imod en skarp resolution Frankrig, Kina og Rusland er imod en så skarp resolution. De ønsker FN's våbeninspektører ind i Irak for at undersøge landets påståede masseødelæggelsesvåben. Kun hvis inspektørernes arbejde ikke giver resultat, er de tre lande parat til diskutere en eventuel militær indsats. Den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, afviste mandag på ny, at Frankrig vil gå med til en FN-resolution, der indeholder 'nogen form for automatisk overgang til militære aktioner', hvis Irak ikke opfylder USA's krav. Kofi Annan tror fortsat på enighed Trods den dybe uenighed mellem USA på den ene side og andre permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd på den anden, sagde FN's generalsekretær, Kofi Annan, at han fortsat tror på en resolution, som hele Sikkerhedsrådet kan stemme for.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























