USA regner en aftale fra 1994 om fastfrysning af Nordkoreas atomvåbenprogram for annulleret, efter at styret i Pyongang har indrømmet, at aftalen er brudt. Det sagde den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, søndag til tv-stationen NBC. 'Annulleret' »Da vi sagde til Nordkorea, at vi ved, hvad de laver, kom de dagen efter og indrømmede det og gav os skylden for deres handlinger. De sagde, at de regner aftalen for annulleret«, sagde Powell. »En aftale mellem to parter, hvoraf en af dem siger, at den er annulleret, gør aftalen til en annulleret aftale«, tilføjede udenrigsministeren. USA meddelte for få dage siden, at Nordkorea har indrømmet, at landet trods aftalen har fortsat med at søge at udvikle atomvåben, og ifølge Donald Rumsfeld, den amerikanske forsvarsminister, har Nordkorea nogle få atombomber. Sydkoreansk delegation i Pyongang Powells udtalelser kom samtidig med, at en sydkoreansk delegation mødtes med nordkoreanske embedsmænd i Pyongang for at drøfte situationen. Under mødet opfordrede Sydkorea til, at atomvåbenprogrammet skrottes. Ifølge en sydkoreansk talsmand gav Nordkorea ikke noget 'konkret' svar på Sydkoreas advarsel om, at Nordkoreas atomare ambitioner er et brud på den forsoningsaftale, som de to lande indgik på et topmøde for to år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























