Irak løslod i går tusindvis af fanger i en hidtil uhørt generel amnesti - og forvandlede dermed store dele af landet til en festplads. Irakerne lyttede nærmest vantro til en erklæring fra præsident Saddam Hussein, der blev læst op på national radio søndag eftermiddag: 'Nåde i stedet for straf' I anledning af hans glorværdige valg til præsidentposten i tirsdags - han fik ifølge det officielle resultat samtlige 11,4 millioner stemmer - vil næsten alle politiske fanger og desertører blive løsladt. »I lyset af resultatet har vi valgt at vise nåde i stedet for straf«, hed det i erklæringen, der blev læst højt i tv og radio af informationsminister Mohammed Said al-Sahhaf. Forundringen var forståelig. Første gang i 23 år I sine 23 år ved magten har Saddam Hussein givet enkelte amnestier til enkeltpersoner, men aldrig i stor stil som søndag. I erklæringen hed det, at kun 'zionistiske spioner' ville blive undtaget, mens f.eks. andre politiske fanger og desertører ville blive løsladt. Selv mordere ville blive sluppet fri, dog kun hvis de fik tilgivelse fra deres ofres familier. Slægtninge tog til fængslerne Slægtninge til fanger drog straks til landets fængsler for at se, om det var rigtigt. I Bagdad betød det blandt andet det frygtede Abu Gharib-fængsel, hvor de fleste politiske fanger menes at sidde indespærret. Og jo, den var god nok: Omkring klokken tre blev dørene slået op, og fangerne begyndte at strømme ud. Tæt dækket af irakisk tv Begivenheden blev fulgt tæt af irakisk tv, der havde sendt en helikopter op over fængslet. Billederne viste, hvordan pladsen foran Iraks mest frygtede fængsel for en kort stund blev forvandlet til et karneval. Mens de åbne døre spyede løsladte fanger ud i hundredvis, dansede og jublede familiemedlemmer udenfor. De var mere vant til historier om fanger, der blev tortureret eller dræbt, hvis de dristede sig til at tale politik i fængslet. Menneskeretsorganisationer har rapporteret om tilfælde, hvor fanger blev tvunget til at spise deres egne afskårne genitalier. Antallet ukendt Hvor mange tusind mennesker, amnestien galdt, var højst usikkert. Ifølge fanger er fængslerne overfyldte, og mange mennesker sidder indespærret uden nogensinde at være blevet sat for en dommer. Men søndag var det jubelen, der fyldte mest.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























