To mænd, der måske har tilknytning den senere tids snigskyttedrab i Washington-området, er anholdt i Richmond i Virginia, bekræfter det lokale politi. En eller flere snigskytter, har siden 2. oktober dræbt ni tilfældige mennesker og såret tre i området omkring Washington. Samtidig kommunikerede myndighederne via amerikanske medier med en person, som stadig er på fri fod. Intet tyder på, at personerne har noget at gøre med snigskyttedrabene. Men politiets oplysninger om efterforskningen er meget sparsomme, ja ligefrem mystiske, som de fremstår i de amerikanske medier. Politiet omringede ved 16-tiden dansk tid en hvid "Plymouth Voyager" varevogn i nærheden af en Exxon tankstation i Richmond. Varevognen var parkeret i nærheden af en telefonboks. Varevognen er fjernet Føreren af varevognen var stået ud af bilen og havde ført en samtale i telefonautomaten. Straks efter blev manden anholdt og taget med til afhøring af politiet. Varevognen blev transporteret væk for nærmere undersøgelse. Øjenvidner oplyste, at specialtrænede politistyrker havde omringet telefonboksen og bevogtede varevognen. Der blev affyret skud under anholdelsen, oplyser vidner. Kryptisk udtalelse Noget tyder på, at politiet er i en eller anden form for kontakt med snigskytten, for kort efter kl. 10 lokal tid sagde lederen af efterforskningen, politichefen i Montgomery-amtet, Charles Moose, for snurrende tv-kameraer: »Vi vil svare på den besked, vi har fået. Vi er i færd med at forberede et svar«. Han ville ikke kommentere de aktuelle anholdelser. Ni mennesker dræbt Politiet formoder at snigskytten står bag ialt ni drab og tre drabsforsøg, senest på en 37-mand, der i lørdags blev ramt af et enkelt skud på en parkeringsplads ved en tankstation i Ashland i Virginia. Fandt seddel med telefonnummer Politiet fandt en seddel med et telefonnummer i restauranten, og politichef Charles Moose opfordrede søndag aften på amerikansk tv snigskytten til at kontakte politiet ved at ringe til nummeret. Har fundet bil med patronhylstre Lørdag kom politiet et skridt tættere en opklaring med fundet af en hvid varevogn. Politiet har tidligere efterlyst en hvid varevogn, som vidner har set i forbindelse med to af de andre attentater. En medarbejder ved et biludlejningsfirma kontaktede i lørdags politiet, da han under rengøring af firmaets biler, fandt patronhylstre bag i den hvide varevogn. Fandt tarotkort med besked Politiet har tidligere fundet et tarot-kort ved et af de andre gerningssteder. På kortet stod der 'kære politibetjent, jeg er gud'. De hidtidige ofre er af forskellige aldre og racer. I mange tilfælde har der været tale om mennesker, som opholdt sig nær motorveje eller ved tankstationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























