Israels regering er i intern strid om rømningen af en snes små bosættelser på Vestbredden. Slagsmålene kostede i weekenden 50 sårede israelske soldater på Vestbredden, som Israel har holdt besat siden 1967. Samtidig udløste aktionen i bosættelserne endnu en konflikt mellem højre og venstre i den splittede israelske regering, der ellers er travlt optaget af at forberede sig på en international krig i Irak. Begge slagsmål er udløst af forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer, som har taget initiativ til at opløse 24 små bosættelser på Vestbredden. Palæstinensisk stat Ved bosættelsen Havat Gilead nær den palæstinensiske storby Nablus tørnede de israelske soldater lørdag ganske dramatisk sammen med 400 israelske aktivister, der nægtede at forlade området. Bosætterne og Israels højrefløj frygter, at ordren om evakuering er en forsmag på senere israelsk opgivelse af Vestbredden til fordel for oprettelsen af en palæstinensisk stat. En af bosætternes rabbinere, Zalman Melamed, har netop udsendt en religiøs kendelse, der forbyder israelske soldater at hjælpe med at fjerne bosættelser. Det kritiseres stærkt af forsvarsministeren, der kalder det en opfordring til voldelig opstand i Israel. Den israelske venstrefløj tager opgøret som en test af regeringens vilje og styrke til at gennemføre en eventuel aftale med palæstinenserne - uanset den stærke bosætterbevægelses vilje. I strid med Osloaftale Ifølge den israelske fredsbevægelse Fred Nu har bosættere de seneste seks år oprettet 102 små, uautoriserede forposter for de egentlige bosættelser, der er godkendt af israelske regeringer. Det er sket i strid med Osloaftalen mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, som i vinter er så godt som ødelagt af israelsk militær. Formanden for det israelske parlament, Avraham Burg, kalder bosættelsesaktivisterne en »jødisk hamas-bevægelse« i stil med de mest nationalreligiøse oprørere på palæstinensisk side. Bosættere har i byen Hebron øvet groft hærværk mod palæstinenserne. Striden om bosættelserne er blusset op samtidig med, at Israel i stigende grad udsættes for et amerikansk-europæisk pres i den underdrejede fredsproces. Både USA og EU vil have Israel til at trække sine soldater ud af alle de store palæstinensiske byer på Vestbredden og i Gaza. Og både den amerikanske regering og EU vil have den israelske samlingsregering til at anerkende en køreplan med henblik på oprettelsen af en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza løbet af to til fire år. Valg næste år Israel skal til valg inden for et år, og forsvarsminister Ben-Eliezer kæmper en hård kamp for at blive ministerpræsidentkandidat for sit arbejderparti, hvor han kritiseres for at være højrefløjens medløber og håndlanger. Hans beslutning om at udfordre bosætterne, som udgør højrefløjens mest energiske vælgere, skal sikre ham opbakning og tillid blandt kernevælgere i det socialdemokratiske arbejderparti. Bosættelsesbevægelsen »Yesha« har gennem den sidste uge opfordret sine aktivister til at trodse regeringen og modsætte sig enhver evakuering af bosættelser og palæstinensisk land. Den ønsker, at Israel helt skal overtage Vestbredden og Gaza. Slagsmålet har bragt ministerpræsident Ariel Sharon i en knibe. Han er selv bosættelsernes politiske arkitekt og har stået bag en lang række af både autoriserede og uautoriterede bosættelser og skaffet dem store statslige tilskud. Studehandel Men han mistænkes i dag af bosætterne for at være villig til at sælge deres interesser i en politisk studehandel om fred med palæstinenserne. Og han har - også for at holde sammen på sin regering - nu støttet sin forsvarsministers beslutning om at rømme de yderste forposter. Både for palæstinenserne og de internationale mæglere, USA og EU, kan slagsmålet om de små bosættelser blive et varsel, om Israels regering vover at konfronterere sin stærke bosættelsesbevægelse. For krig med Saddam Hussein eller ej - der er også en Palæstina-Israel-konflikt, som skal løses, hvis ikke dén skal eksplodere i en større krig.