Danmarks statsminister og EU-formand Anders Fogh Rasmussen (V) erklærer sig uenig med formanden for EU-Kommissionen, Romano Prodi, der i den franske avis Le Monde kalder EU's fælles spilleregler for den økonomiske politik for 'stupid'. Anders Fogh Rasmussen understreger, at de 15 EU-lande skal holde fast ved deres fælles spilleregler for den økonomiske politik, den såkaldte Vækst- og Stabilitetspagt, der skal sikre et solidt fundament for euroen. Fogh: Jeg er ikke enig med Prodi Samtidig erklærer han sig uenig med formanden for EU-Kommissionen, Romano Prodi, der i den franske avis Le Monde langede ud efter stabilitetspagten. »Jeg vil gøre det klart, at jeg ikke er enig med formand Prodi«, siger Anders Fogh Rasmussen efter et møde med Hollands regeringsleder, Jan-Peter Balkenende, i Haag. »Jeg mener, at vi bør holde os til Vækst- og Stabilitetspagten, og det er min opfattelse, at det er essentielt for den monetære politiks og euroens troværdighed, at der ikke hersker tvivl om, at vi holder fast i Vækst- og Stabilitetspagten«, siger statsministeren. Prodi: Stabilitetspagten er 'stupid' I et interview med den franske avis Le Monde betegner Romano Prodi Vækst- og Stabilitetspagten som 'stupid' og 'rigid'. »Jeg er udemærket klar over, at stabilitetspagten er stupid, som alle bestemmelser, der er rigide«, siger Prodi til Le Monde. Romano Prodi er berygtet for sin tilbøjelighed til at udtale sig uklart om følsomme emner på uheldige tidspunkter, og kommissionsformandens udfald mod stabilitetspagten kommer da også på et uheldigt tidspunkt. Tyskland og Frankrig i strid med pagt EU's økonomikommissær, Pedro Solbes, forbereder netop nu et politisk opgør med Tyskland og Frankrig om de to landes store offentlige underskud, der er i strid med pagten. Også Portugal, og Italien har svære problemer med at holde deres offentlige underskud under den grænse, som aftalen dikterer. En del af dem har allerede overskredet grænsen, mens andre risikerer at gøre det i år eller næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























