Intet spor af snigskytte

Lyt til artiklen

Mere end 200 politimænd jager i øjeblikket den snigskytte, der siden 2. oktober har dræbt otte og såret to i Washingtons forstæder. Efter den seneste skudepisode, hvor en mand fredag blev skudt og dræbt på en benzinstation i delstaten Virginia, har snigskytten forholdt sig i ro. På bar bund Foreløbig har politiet ikke meget at gå efter i jagten på snigskytten, for han er efter alt at dømme meget påpasselig med ikke at efterlade sig spor på gerningsstedet. Han har formentlig ingen kontakt med sine ofre, før han slår til, og indtil videre har hans opførsel ikke givet anledning til mistænkelighed hos mennesker i hans nærhed. Derudover har han ikke afsløret noget, der kunne give politiet en fornemmelse af et motiv. Dusør på 500.000 dollar Politiets bedste spor er et tarotkort - det såkaldte dødskort - med påskriften 'Kære Hr. politimand, jeg er Gud', et patronhylster fra en kraftig kaliber og vidneudsagn om en lille hvid lastbil med en beskadiget kofanger samt en varevogn af mærket Chevrolet Astro - bilerne er set forlade flere af gerningsstederne. Forstadspolitiet i de fire byer, hvor de ti skyderier har fundet sted, er meget tilbageholdene med oplysninger om sagen. Alligevel har de fire politiafdelinger og FBI udsendt en appel til den amerikanske offentlighed om hjælp til at finde morderen. En dusør på 500.000 dollar skal få amerikanerne til telefonerne, og weekenden igennem har flere tusinde ringet til en særligt oprettet hotline hos FBI for at give tip om, hvor politiet skal lede. Men indtil videre uden held. »Vi leder efter personer, som opfører sig irrationelt«, sagde chefen for kriminalpolitiet i Montgomery County, Charles A. Moose til New York Times Mandag. Efterlyser melanikere Politiet vil specielt gerne i kontakt med mekanikere, der inden for de seneste dage har haft hvide varevogne under kyndig behandling og måske givet dem en anden farve. I øjeblikket stopper politiet enhver hvid varevogn, der kører omkring i Washington-området. Er der intet ved varevognen eller dens passagerer, der peger i retning af skyderierne, forsynes bilen med et orange mærkat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her