FN's Sikkerhedsråd mødes i dag for at drøfte en ny Irak-resolution. FN's generalsekretær Kofi Annan forventer, at Sikkerhedsrådet i dag når til enighed, og siger, at der i Sikkerhedsrådet er flertal for et franske forslag, der bygger på to resolutioner. »Jeg tror, at spørgsmålet om hvorvidt, der skal være en eller to resolutioner er genstand for en hed debat i FN's Sikkerhedsråd. Men jeg er sikker på at Sikkerhedsrådet i dag vil nå frem til en beslutning om at sende våbeninspektørerne tilbage til Irak med fornyet styrke«, siger Kofi Annan. Rusland afviser amerikansk forslag Frankrig har foreslået to resolutioner. En der kræver nye våbeninspektioner og en, som giver mulighed for et angreb, hvis Irak ikke retter sig efter den første. Men USA ønsker kun én resolution, der fra start giver grønt lys for et angreb på Irak, hvis landet lægger hindringer i vejen for FN's våbeninspektører. Den russiske viceudenrigsminister Jurij Fedotov afviser igen i dag at Rusland vil gå med til den amerikanske resolution. »USA's resolutionsudkast om Irak er ikke blevet ændret. Det er fortsat uacceptabelt, og Rusland vil ikke støtte det«, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax. Det er uklart, om Rusland er parat til at nedlægge veto i FN's Sikkerhedsråd, men Fedotov tilføjer, at Ruslands holdning ligger tæt op ad Frankrigs. Våbeninspektører klar til at rejse Lederen af FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix, siger, at FN's inspektioner i Irak kan indledes ti dage efter en ny resolution er vedtaget i Sikkerhedsrådet. Blix udtrykker samtidig skuffelse over Iraks seneste tvetydige svar på inspektioner i landet. Senest har Irak i to breve igen rejst tvivl om inspektørernes ret til "ubegrænsede" inspektioner af de steder, hvor landet mistænkes for at fremstille masseødelæggelsesvåben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























