EU's valgobservatører (EUOM) kritiserer torsdagens valg i Pakistan. Ifølge observatørerne har Pakistans statslige valgkommission ikke magtet at forhindre 'offentlig indblanding' i valgproceduren og dermed statslig indflydelse på valgresultatet. »Observatørerne har solid grund til at tro, at offentlige myndigheder på alle niveauer har øvet indflydelse på resultatet og været partiske«, siger EU-observatørernes leder, John Cushnahan. Indblanding eller ej, svære regeringsforhandlinger forestår, eftersom intet parti fik flertal. En seks parti stor koalition af radikale, islamiske partier kan blive afgørende for, hvordan Pakistans kommende regering kommer til at se ud. Stor fremgang til islamister Lørdag morgen kunne koalitionen Muttahidda Majlis-e-Amal (MMA) sætte sig på 49 mandater. De seks partier er alle stærke modstandere af Pakistans præsident, general Pervez Musharrafs venligtsindede linje over for USA. Det er en stor fremgang i forhold til valget i 1997, hvor de islamiske partier ikke fik mere end seks mandater. To blokke kan gå sammen Flest mandater har partiet Pakistans Muslimske Liga-Q (PML-Q), som er nært tilknyttet præsident Musharraf, fået med 77 mandater. Pakistans Folkeparti (PPP), der ledes af den tidligere, nu eksilerede premierminister Benazir Bhutto, har fået 63 mandater. Partiet er kritisk over for Pervez Musharraf, der kom til magten ved et ublodigt militærkup i 1999, og mener, at Musharraf med forfatningsstridige midler har forhindret Benazir Bhutto i at deltage i valget og dermed svækket PPP. Lørdag antyder flere politiske kommentatorer i Pakistan, at PML-Q og PPP måske alligevel finder hinanden i en uhellig alliance, der går ud på at holde de radikale, islamiske partier væk fra magten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























