Hvordan kunne det lade sig gøre, at en læge, uden at blive opdaget, kunne dræbe 215 mennesker. Dét skal en undersøgelseskommission i England nu forsøge at opklare, skriver Reuters. Fik fængsel for livstid Landets største massemorder, Harold Shipman, som også kaldes Doktor Død, blev i januar 2000 fængslet for livstid for mordet på 15 kvinder. Den 56-årige læge har aldrig tilstået, og hans motiver er stadig ukendte. Shipman har slået 215 mennesker ihjel og var måske ansvarlig for yderligere 45 menneskers død. Metoden var indsprøjtninger med dødelige doser heroin. Shipman havde ubegrænset adgang til den dødelige medicin og han skrev selv under på dødsattesterne. Ofrene var mellem 41 og 93 år Drabene fandt sted i Manchesterområdet i Nordengland mellem 1975 og 1998. 171 af ofrene var kvinder, 44 var mænd. Den ældste var en kvinde på 93, den yngste en mand på 41. Nu indledes den anden fase af sagen, idet det skal undersøges, hvorfor det tog politiet, redningsfolk, andre læger og retsmedicinere så lang tid at stoppe seriemorderen. Dommer Janet Smith står for undersøgelsen, som blandt andet skal se på, om der er brug for strengere regler for udstedelse af dødsattester.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























