USA's præsident, George W. Bush, og hans folk bruger for meget tid på at diskutere Irak og for lidt tid på hjemlige problemer så som økonomi. Det mener et flertal af amerikanske vælgere kun en måned før midtvejsvalget 5. november ifølge en ny meningsmåling foretaget at avisen New York Times og tv-stationen CBS. Et flertal af amerikanere mener, at landets og deres egen økonomi er i den dårligste tilstand i næsten 10 år. Tæt ved halvdelen af alle amerikanere frygter, at de selv eller én i deres familie vil miste sit arbejde inden for et år. 41 procent er enige i den måde, Bush håndterer landets økonomiske problemer, hvilket er det laveste antal siden han tiltrådte som præsident for to år siden. Desuden frygter mange, at en krig mod Irak vil forværre de økonomiske fremtidsudsigter.
Måling: Bush fokuserer for meget på Irak
Lyt til artiklen