Et år efter flykollisionen i Linate-lufthavnen i Milano er intet ændret. Ulykken, der er den værste i SAS' historie, kostede 118 mennesker livet. »Intet er ændret. Det er en skandale«, siger lufthavnsdirektør Giorgio Fossa. Han understreger, at der fortsat - trods anklageskrifter mod 11 lufthavnsansatte - hersker forvirring om, hvem der står for hvad i Linate. I det forløbne år er det blevet dokumenteret, hvordan 67 af flyvelederne i Linate - uden forbindelse til dødsulykken i øvrigt - har pjækket fra arbejde, blandt andet for at spille fodbold. Havarirapport trækker ud Selv de italienske luftkontrollørers chef, Giulio Spanio, fra organisationen ENAV, har sagt, at han mindre end nogensinde kan garantere luftsikkerhed i Italien. Også den endelige havarirapport om ulykken lader vente på sig. Oprindeligt var den ventet inden et-års-dagen, men ifølge det svenske nyhedsbureau TT kommer den først i februar eller marts næste år. Mindehøjtidelighed i Milano Tirsdag morgen samles næsten 700 personer i Linate for at mindes deres dræbte pårørende. Klokken 8.10 vil der blive et minuts stilhed i hele lufthavnen. Det er tidspunktet for ulykken for et år siden, der kostede 118 mennesker livet. Mindehøjtideligheden fortsætter ved en tværkirkelig gudstjeneste i basilikaen Sant' Ambrogio i det centrale Milano. Højtideligheden slutter i Bosco dei Faggi-parken uden for lufthavnen, hvor der er plantet 118 træer til minde om de omkomne. SAS-maskinen, der havde 104 passagerer og en besætning på seks om bord, ramte et lille tysk privatfly, da det var ved at lette. Fire i privatflyet omkom, og yderligere fire døde i en bagagehal, da SAS-flyet styrtede ind i bygningen. I alt 19 danskere omkom ved ulykken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























