En australsk professor udnytter nu Casanovas viden om citronsaftens virkning som prævention og beviser banebrydende, at syren også dræber hiv-virus. »Man tager en halv citron og presser den over en svamp, som placeres i skeden før samleje«, siger Roger Short om sin enkle, men betydningsfulde opdagelse: Ingen kur, men smittestopper Citronsaft lammer sædcellers bevægelse og dræber hiv-smitte. Det er ikke en kur mod aids, men et billigt middel til at stoppe smitten, siger den australske professor i gynækologi. Casanova-viden Han følger dermed sporet efter den legendariske elsker Casanova, der anbefalede sine kvinder at bruge en halv citron som forløber for vore dages pessar. Roger Short præsenterer på fredag for første gang sin forskning på en konference for spermatologer i Cape Town. Han har i laboratoriet bevist citronsaftens effekt. I denne uge indleder Short dyreforsøg for at tjekke, om citronsaft skader kvindelige kønsorganer ved gentagen brug. Og hjemme i Melbourne har han kontaktet hiv-positive mænd for at sikre sig, at citronsaft dræber al hiv-virus i sæd. Etiske problemer Roger Short siger, at der vil være kolossale etiske problemer i at bevise effekten af citronsaft gennem forsøg på mennesker. Men omvendt finder han det uetisk at sidde på sin viden, hvis den kan redde liv. Short mødes onsdag med Sydafrikas medicinske forskningsråd. Også Peter Piot, direktør for FN's aids-organisation UNAIDS, har vist interesse for hans forskning. Professoren er opmærksom på faren for, at nogen vil bruge hans ideer til at droppe kondomer. 'I kvindens kontrol' Men i ulandene bliver millioner af kvinder smittet gennem voldtægt eller fordi manden i forvejen nægter at bruge kondom. »Her er i det mindste et middel mod hiv, som er fuldstændigt i kvindens kontrol«, siger Roger Short.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























