For første gang siden en amerikanske snigskytte i sidste uge indledte en blodig menneskejagt i Washington-området, har politiet nu fundet et spor: En besked fra morderen, hvor denne hævder, at 'han er Gud'. Hilsen fra snigskytte: 'Kære politimand. Jeg er Gud' 'Kære politimand. Jeg er Gud', står der på bagsiden af det tarotkort, politiet angiveligt har fundet nær den skole, hvor snigskyttens seneste offer blev ramt. Politiet nægter at bekræfte fundet af beskeden, men en lang række amerikanske aviser hævder i dag, at fundet er blevet bekræftet af unavngivne politimænd. Fundet er tilsyneladende det første spor i sagen, som har kostet syv mennesker livet og såret en dreng dødeligt. Siden snigskyttens morderiske togt startede onsdag i sidste uge, har mere end 200 politimænd med hjælp fra CIA forsøgt at finde snigskytten. 7.500 henvendelser har endnu ikke givet spor Mere end 7.500 henvendelser fra borgere i området har dog indtil videre ikke kunnet hjælpe politiet på sporet af morderen. Politiets eneste ledetråde er skyttens præcision, hans valg af ofre og deres opholdssted, da mordene fandt sted. I alle tilfældene har snigskytten ramt ofre i Washington området og har kun affyret et enkelt skud mod hvert offer. Hans ofre er i alderen 13 til 72 år og er af forskellige racer. Politiet formoder, at snigskytten er professionel, arbejder alene og selv kommer fra området, men udelukker ikke, at der kan være tale om flere skytter, skriver BBC Online. Politi: Snigskytte leger kispus med os »Det er tydeligt, at han leger kispus med os. Da vi i sidste uge sagde, at mordene var begrænset til Washington-området, kørte han sydpå til Fredericksburg. Da vi sagde, at skolebørnene var i sikkerhed, slog han til mod skolerne. Han læser, hvad vi siger og gør og så tilrettelægger han sine forbrydelser derefter, og han vil med sikkerhed slå til igen«, siger profileringseksperten Clint van Zandt til Berlingske Tidende. Ingen har indtil videre set snigskytten i aktion.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























