FN's våbeninspektører er klar til at rejse til Irak, men vil ikke tage afsted før FN's Sikkerhedsråd har besluttet, om de skal ledsages af en ny resolution. Men en ny resolution kan have lange udsigter. FN's våbeninspektører kan være i Irak om to uger, men lederen af inspektørerne, svenskeren Hans Blix, vil ikke tage afsted, før FN's sikkerhedsråd har besluttet om våbeninspektørerne skal ledsages af en ny resolution. »De resolutioner, som allerede foreligger, giver os det juridiske grundlag for at tage tilbage til Irak. Men det vil være dumt af os at rejse ind og få besked om, at mandatet er ændret«, siger Hans Blix. Løse ender i aftale med Irak Hans Blix orienterede i aftes FNs Sikkerhedsråd om de aftaler, som han indgik med irakiske regeringsrepræsentanter tidligere på ugen, og ifølge lederen af våbeninspektørerne er der stadig en række løse ender.
Våbeninspektører venter på afklaring i FN
Lyt til artiklen