En gruppe svenske forskere har fundet et gen, som måske kan bane vejen for en ny og bedre medicin mod psoriasis. 644 mennesker fra familier med psoriasis er blevet undersøgt af forskerne, som har fundet det hidtil ukendte gen, skriver Ritzau. Genet er koblet til de hudceller, som sørger for at kroppens keratinproduktion ikke løber løbsk. Opdagelse baner vej for bedre medicin Hos psoriasissyge mennesker er genet mere aktivt end hos almindelige mennesker, og det betyder blandt andet, at keratincellerne formerer sig helt ukontrolleret. Gruppen af forskere har allerede søgt om patent på genet og håber at kunne sælge patentretten til en medicinalvirksomhed, der vil udvikle psoriasismedicinen. Psoriasis er den hudsygdom, der bliver forsket mest i.
Svensk gennembrud i psoriasisforskning
Lyt til artiklen