Den såkaldte 'skobombemand' Richard Reid har ved en amerikansk domstol erklæret sig skyldig i at have forsøgt at sprænge et fly i luften. Reid erklærede sig videre som discipel af Osama bin Laden og en fjende af USA. Reid, der er britisk statsborger, er ved en domstol i Boston i USA anklaget for et terrorattentat i et American Airlines fly, der 22. december sidste år var på vej fra Paris til Miami. Han blev overmandet af øvrige passagerer, da han blev opdaget i færd med at forsøge at tænde ild til en af sine sko. Hælen viste sig senere at indholde en mindre mængde sprængstof.
Bombemand erkender skyld i terrorforsøg
Lyt til artiklen