Det lykkedes lørdag ikke for en delegation af vestafrikanske mæglere at få de stridende parter i Elfenbenskysten til at underskrive en våbenhvileaftale. Det var anden dag i træk, at det mislykkedes at få oprørernes og regeringens underskrift på aftalen. En talsmand for mæglerne siger, at der ikke er noget problem med oprørerne, men at regeringen endnu ikke har givet sin forhandlingsrepræsentant mandat til at indgå våbenhvile. Elfenbenskysten blev 19. september kastet ud i sin værste krise siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960, da oprørssoldater forgæves forsøgte at vælte præsident Laurent Gbagbo.
Våbenhvile i Elfenbenskysten udskudt
Lyt til artiklen