Irak-resolution deler Kongres

Tre demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, der mandag forlod Irak efter et fire dages besøg, siger, at de har fået forsikring fra irakiske embedsmænd om, at FN's våbeninspektører vil få uhindret adgang til alt, hvad de ønsker at undersøge. Eneste betingelse er, at de respekterer landets selvstændighed og kulturelle og religiøse skikke. Det omfatter blandt andet ikke at gennemføre inspektioner på den muslimske helligdag, fredag. De tre politikere, Jim McDermott, David E. Bonior og Mike Thomsen, alle veteraner fra Vietnamkrigen, advarede søndag indtrængende Bush om ikke at forsøge at tvinge en resolution igennem FN's Sikkerhedsråd, der truer med krig. Det vil efter deres mening hindre våbeninspektørernes tilbagevenden. 'Lad Blix gøre sit arbejde' »Lad FN's våbeninspektør Hans Blix gøre sit arbejde«, sagde David Bonior. Blix mødtes mandag i Wien med repræsentanter for det irakiske regime for at drøfte »tekniske detaljer« vedrørende en kommende inspektion. McDermott sagde tørt, at han ikke kunne se et problem med ikke at inspicere fredag. »Jeg tvivler på, at irakerne kan lave en bombe om fredagen og fyre den af om lørdagen«, sagde han. Irak afviser ændringer på aftaler Iraks vicepræsident sagde til de amerikanske politikere, at Irak ikke vil acceptere, at der ændres på de nuværende aftaler mellem FN og Irak, der blandt andet forudsætter, at irakiske myndigheder på forhånd får besked om det, hvis våbeninspektørerne ønsker at undersøge bygninger, der er under præsidentens kontrol, og hans paladser. Våbeninspektørerne skal være ledsaget af diplomater. Militær beskyttelse Det amerikanske udkast til en FN-resolution vil fjerne disse forbehold og i stedet lade våbeninspektørerne beskytte af soldater. De tre kongresmedlemmers udtalelser blev øjeblikkeligt angrebet af republikanske ledere. »De lyder næsten, som om de er talsmænd for Saddam Hussein«, mente senator Don Nickles, der betragtes som republikanernes nummer to i Senatet. Senator John McCain var mere forsonlig, men mente, at Saddam Hussein endnu en gang forsøger at narre FN. Afventende holdning De tre tilhængere af en mindre konfrontationssøgende holdning er ikke alene i deres opfattelse af, at det er rimeligst at se, om våbeninspektørerne får uhindret adgang til, hvad de ønsker, før man rører krigstrommerne. »Hvorfor skal det gå så stærkt? Hvorfor giver vi os ikke tid til at få vores allierede med på holdet? Hvorfor skal vi handle unilateralt? Det er ikke sundt for dette lands fremtidige udenrigspolitik at være boligkompleksets bølle«, sagde guvernør Howard Dean fra Vermont søndag i talkshowet 'Face the Nation'. Howard Dean er en mulig, demokratisk præsidentkandidat ved valget om godt to år. Fortsat debat i Kongressen Den amerikanske Kongres diskuterer stadig ordlyden af en resolution, der skal give præsident George W. Bush tilladelse til at gå i krig mod Irak. Specielt demokraterne er imod at give Bush frie hænder. Men der er ingen tvivl om, at en resolution med en krigstrussel bliver vedtaget af Senatet med 70-80 stemmer ud af 100. Invasion i vinter Der vil formentlig gå endnu et par uger, før det vides, om USA kan overtale Kina, Frankrig og Rusland til at gå med til at stemme for det resolutionsforslag, som de i sidste uge fik tilsendt fra USA. De tre lande er sammen med USA og Storbritannien permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet og har dermed vetoret. Frankrig gentog mandag sin modstand mod en FN-resolution, der truer Irak med et militært indgreb. Hård, russisk kritik af angreb Samtidig fremsatte Rusland mandag hård kritik af de amerikanske og britiske luftangreb på Irak. Angrebene finder sted som led i de to landes afpatruljering af luftrummet over zoner i den sydlige og nordlige del af Irak, som det irakiske luftvåben skal holde sig væk fra på grund af tidligere overgreb på civilbefolkningen der. Zonerne blev etableret i 1991. Det russiske udenrigsministerium sagde i en erklæring, at angrebene gør det sværere at finde en løsning på Irak-krisen. Muligt bombardement til december De amerikanske planer om et angreb på Irak forudsætter et langvarigt bombardement af landets kommunikations- og andre militære centre i sidste halvdel af december efterfulgt af en invasion i januar og februar. Da er klimaet så køligt, at de amerikanske og engelske soldater vil have lettere ved at operere i det tætte udstyr, som skal beskytte dem mod biologiske og kemiske våben.