FN's sikkerhedsråd vedtog her til morgen en resolution, der kræver, at Israel ophæver belejringen af palæstinenserleder Yassir Arafats hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden. I resolutionen kræver Sikkerhedsrådet, at Israel »omgående indstiller« aktiviteterne i og omkring Ramallah, herunder »ødelæggelsen af palæstinensisk civil og sikkerhedsmæssig infrastruktur«. Resolutionen kræver også, at den israelske belejring af Arafats hovedkvarter indstilles, og at de »israelske besættelsesstyrker trækker sig tilbage til deres positioner før september 2000« Af palæstinenserne kræver FN-resolutionen, at selvstyremyndighederne sikrer, at de skyldige i selvmordsattentater bliver bragt for en domstol. Ventet veto udeblev Det var på forhånd ventet, at USA ville bruge sin mulighed for at nedlægge veto. I stedet undlod forbundsstaten at stemme. USA har tidligere nedlagt veto mod lignende resolutioner. Denne gang blev anderledes, ifølge diplomater fordi Washington vil undgå at skubbe den arabiske verden fra sig på et tidspunkt, hvor amerikanerne søger verdens opbakning til en krig mod Irak. USA's FN-ambassadør, James Cunningham, siger, at USA undlod at stemme, fordi resolutionen ikke tydeligt fordømmer palæstinensiske selvmordsattentater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























