Sveriges Miljøparti, De Grønne, fortsætter truslerne om at rive tæppet væk under den socialdemokratiske statsminister Göran Persson i kølvandet på valget 15. september. I dagens udgave af Sydsvenska Dagbladet går repræsentanter for et af de borgerlige partier, som Miljøpartiet forhandler med, så vidt som til at fordele ministerposter. I givet fald bliver en af valgvinderne 15. september, Folkepartiets leder Lars Leijonborg, ny statsminister. »Der er store chancer for, at det lykkes for os at bygge en midterregering«, siger Folkpartiets partisekretær Johan Pehrson. Mulig svensk firkløverregering Ifølge avisens oplysninger vil en midterregering komme til at bestå af tre ministre fra Miljøpartiet, seks fra Kristdemokraterne, fire fra Centern og i alt otte fra Folkpartiet. Men Miljøpartiet fortsætter sideløbende forhandlingerne med de sejrende socialdemokrater, og mange anser kurtiseringen med de tre borgerlige partier for at være taktisk spil for at få flere indrømmelser fra Persson.
Svenske regeringsforhandlinger stadig uforudsigelige
Lyt til artiklen