Den britiske premierminister Tony Blairs med spænding imødesete rapport om, hvordan Saddam Hussein forsøger at genopbygge Iraks kemiske, biologiske og atomare våbenlagre får en blandet modtagelse i britisk presse i dag. Mange analytikere beskriver Blair-rapporten som en tynd kop te uden meget nyt. Det afspejler sig i flere britiske aviser i dag. Financial Times, The Independent, Daily Mail, Mirror og The Times giver i varierende grad udtryk for, at argumentet for et angreb mod Saddam her og nu er tyndt. Svensk skepsis Sveriges udenrigsminister, Anna Lindh, finder rapporten troværdig og mener, at den understreger vigtigheden af at få gang i FN's våbeninspektioner i Irak. Men hendes skepsis over for et amerikansk-ledet angreb på Irak er intakt, siger hun til det svenske nyhedsbureau, TT.
Blandet modtagelse af Blairs rapport
Lyt til artiklen