Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrede i dag til en politisk løsning af Irak-krisen gennem eksisterende FN-resolutioner, rapporterer nyhedsbureauet Interfax. »Vi ønsker en hurtig løsning af situationen i forhold til Irak på basis af eksisterende FN-resolutioner og i overensstemmelse med internationale retsprincipper- og normer«, siger Putin. USA presser i øjeblikket på for at få vedtaget en ny resolution i Sikkerhedsrådet, som understreger, at Irak vil komme til at stå over for alvorlige konsekvenser, hvis landet ikke lader FN's våbeninspektører arbejde uhindret i landet.
Putin: Intet behov for nye FN-resolutioner
Lyt til artiklen