Efter de historiske forhandlinger mellem oprørsgruppen de Tamilske Tigre og Sri Lankas regering er parterne positive. Onsdag udtrykte begge parter store håb for fremtiden efter at have indgået en aftale, som skal sørge for, at de første skridt mod fred bliver taget med det samme. De Tamilske Tigre vil kun kræve en selvstændig stat, hvis alle andre muligheder er udelukket. Det siger oprørsgruppens forhandler Anton Balasingham efter dagens forhandlinger. Tamilske Tigre vil ikke kræve selvstændig stat Udmeldingen er den første i mange år, som klart udtrykker, hvor langt oprørerne vil gå for at sikre fred i landet, og budskabet blev mødt med velvilje fra Sri Lankas regering. »Vi kan sagtens give de Tamilske Tigre den grad af selvstyre, som de beder om. Vores land kan sagtens rumme det, hvis vi sørger for at indgå gode aftaler, som tilfredsstiller begge parter«, siger regeringens forhandler, G. L. Peiris ifølge BBC Online. Regering: Aftale realistisk Under forhandlingerne blev parterne enige om at indgå en aftale, som skal sikre, at landet hurtigst muligt kommer på ret køl igen. Trepunktsaftalen omfatter blandt andet en plan for at bede om humanitær hjælp fra internationale organisationer. Hidtil har de fleste internationale hjælpeorganisationer holdt sig ude af landet, og nægtet at yde bistand, før landet kunne vise tydelige tegn på vedvarende fred. Heller ikke dette krav tror de to parter, vil blive et problem. »Jeg føler mig overbevist om, at vi kan få hjælpeorganisationerne til at indse, at dette er en situation, hvor det hverken er nødvendigt eller realistisk at vente med at starte genopbyggelsen før freden formelt er fuldendt«, siger Peiris. Fredsforhandlinger fortsætter Parterne fortsætter forhandlingerne på tre møder i henholdsvis oktober, december og januar. Sri Lanka har været præget af konflikten i 20 år og flere end 60.000 mennesker har mistet livet som følge. Der har tidligere været mislykkede forsøg på at skabe fred, men de seneste syv år har borgerkrigen raset uden fredsforhandlinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN




























