Tysk minister sammenligner Bush med Hitler

Lyt til artiklen

Tysklands justitsminister Hertha Däubler-Gmelin har i dag måttet lægge ryg til kraftig kritik efter at have sammenlignet præsident Bushs politik med Adolf Hitlers metoder. »Ministeren har tilføjet Tysklands anseelse i udlandet alvorlige skader«, siger den fremtrædende konservative politiker, Michael Glos, der er med i ledelsen af det bayerske CSU. Den socialdemokratiske justitsminister sagde i et avis-interview, at Bush med en krig mod Irak mest af alt er interesseret i at aflede opmærksomheden fra indenrigspolitiske problemer i USA. »Dette er en populær metode, som også Hitler benyttede sig af«, udtalte den socialdemokratiske minister i forbindelse med diskussionen om Tysklands modstand mod en militær intervention mod Saddam Husseins regime. Nu er spørgsmålet så om dén sammenligning kan få betydning for udfaldet af det tyske valg på søndag. SPD i front i målinger Den siddende kansler, Gerhard Schröder, har det meste af valgkampen kæmpet op ad bakke for at holde trit med den konservative CSU-formand, Edmund Stoiber. Men efter en sommer med voldsomme oversvømmelser og Gerhard Schröders kontante afvisning af at gå med i en krig mod Irak er det omsider begyndt at gå bedre for SPD i meningsmålingerne. For få dage siden lå SPD og CDU/CSU i seks forskellige meningsmålinger enten ved siden af hinanden, eller SPD lå foran CDU/CSU. Der er valg til Forbundsdagen på søndag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her