USA lægger pres på FN

Lyt til artiklen

Den amerikanske Kongres præsenteres i dag for et forslag til en resolutionen om Irak fra USA's præsident George Bush, der ønsker Kongressens tilladelse til at skride til handling imod Irak. Bush lægger op til en hurtig afstemning i Kongressen. Der er midtvejsvalg i USA 5. november, og Kongressen lukker ned i oktober, for at politikerne kan koncentrere sig om valgkampen. Bush: VIgtigt signal I forbindelse med et møde i går i Det Hvide Hus med ledende republikanere og demokrater fra Senatet og Repræsentanternes Hus understregede præsident Bush vigtigheden af en resolution, der viser, at USA står samlet. »Det er et vigtigt signal til verden om, at vores land er forenet i bestræbelserne på at takle de trusler, vi står over for«, sagde Bush. Signal til FN's Sikkerhedsråd Samtidig ønsker den amerikanske ledelse med en hurtig afstemning, at sende et signal til FN's Sikkerhedsråd, der er uenige om, hvordan de skal forholde sig til Iraks udspil fra i tirsdags om at FN's våbeninspektører betingelsesløst kan vende tilbage til Irak. »At forsinke en afstemning i Kongressen ville sende beskeden om, at USA muligvis ikke er rede til at tage affære på samme måde, som vi beder det internationale samfund om at tage affære. Det er vigtigt, at Kongressen sender den besked så hurtigt som muligt - før FN's sikkerhedsråd stemmer«, sagde USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i går under et møde med Forsvarskomitéen i Repræsentanternes Hus. Blix tror på snarlig tilbagevenden for inspektører Chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, indledte i tirsdags drøftelser med irakiske embedsmænd for at genoptage våbeninspektionen i Irak. Efter de indledende forhandlinger tror Hans Blix på at inspektørerne snart kan rejse til Irak, men han understreger, at irakerne er tvunget til at vise en åben samarbejdsvilje. »Jeg tror ikke på, at Sikkerhedsrådet længere vil gå med til at lege katten og musen. Irakerne skal hjælpe os, men de må ikke blande sig i vort kommunikationssystem. Flyforbindelserne skal fungere, og vi skal have både helikoptere og terrængående biler«, siger Blix ifølge det finske nyhedsbureau FNB.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her