Smudsplet på Kohls allersidste valgkamp

Helmut Kohl, 72, er ude i sit livs sidste valgkamp. Selv stiller han ganske vist ikke op - Tyskland må vænne sig til tanken om, at han snart går på pension - men han har været flink til at drage ud i landet og anbefale lokale CDU-kandidater. Et skulderklap fra manden, der regerede nationen i samfulde 16 år, Genforeningskansleren. Hvem har da brug for plakatopklæbere? Kohl kan stadig sælge billetter. Der er fuldt hus, dér hvor han dukker op. Gerne i mindre byer, hvor man er benovet over så fint besøg. Publikum er typisk ude over den første ungdom, men har dog stadig ungdommelig ildhu, når seancen sluttes af med taktfaste råb: »Helmut! Helmut!«. Æresrund og affære Det ligner en æresrunde. Det samme kan man ikke sige om den affære, som den fhv. kansler nylig blev hovedperson i. Forbundsdagen havde ført en ophidset debat om hjælp til ofrene for oversvømmelserne. Den konservative kanslerkandidat Edmund Stoiber havde svært ved at komme til orde, sådan råbte og larmede socialdemokrater og Grønne. Forbundsdagens formand Wolfgang Thierse (socialdemokrat) var længe om at bede om ro i salen. Utilgiveligt længe, mente man på CDU/CSU's bænke. Slem formand Ved frokosten i Forbundsdagens restaurant lod Kohl sin malmfulde røst lyde: Denne Wolfgang Thierse, »det var dog den værste formand, man havde haft siden Hermann Göring«. (Ærkenazisten, der præsiderede i den gamle Reichstag). Stærk tobak. Efter forbundspræsidenten er Forbundsdagens formand den ypperste repræsentant for folkestyret. Desværre for Kohl sad der ved nabobordet to journalister fra nyhedsmagasinet Spiegel. De følte ingen skrupler ved at bringe historien til torvs. Ekskansleren selv ville hverken af- eller bekræfte, hvad der var sagt i en privat samtale. Der var høj søgang i nogle døgn. Kohls fjender, og de er ikke få, mindede om, at han i 1986 sammenlignede Mikhail Gorbatjov med Joseph Goebbels, Hitlers propagandaminister. Formand: 'Under niveau' Wolfgang Thierse fandt, at hvis Kohl virkelig havde udtalt sig som citeret, så var det »under niveau«. Balladen endte med, at Kohl udsendte en erklæring: Intet ville ligge ham fjernere end at sammenligne et medlem af et demokratisk parti med et medlem af et totalitært parti, det være sig rødt eller brunt. Forbundsdagens formand, der også kan være en stridbar person, bemærkede i et interview, at man i CDU altid havde omfattet ham med en antipati, der lignede had. Fjendskabet kan dateres til den dag i februar 2000, da Thierse idømte CDU en bøde på 41 millioner DM for at have fusket med regnskaberne. Det var en udløber af den skandale om illegal partistøtte og lyssky konti, der kastede en slagskygge over Kohls sidste år som kansler. Kohl nægtede at angive de anonyme givere, han havde jo givet dem sit æresord, at det ville blive forblive mellem dem og ham. Til gengæld blev han frataget sit æresformandskab i CDU. Han er dog siden taget til nåde.