Irak: FN's våbeninspektører er velkomne

Lyt til artiklen

Irak har meddelt FN, at landet er parat til åbne dørene for FN's våbeninspektører. FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at tilbuddet fra den irakiske udenrigsminister Naji Sabri er betingelsesløst. Inspektørerne vil få lov at arbejde uhindret, og Irak er klar til at diskutere de praktiske detaljer vedrørende inspektørernes tilbagevenden til landet. USA afviser USA har straks afvist tilbuddet og kalder det en forhalingsmanøvre. »Dette er et taktisk skridt i håbet om at kunne omgå en stærk aktion fra FN's Sikkerhedsråd. Som sådan, er det en taktik, som vil fejle«, erklærer talsmand for Det Hvide Hus, Scott McClellan. Til gengæld hilste Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov, i nat det irakiske tilbud velkomment. Annan: Sikkerhedsrådet må tage stilling FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at han har givet det irakiske brev videre til FN's Sikkerhedsråd 'og så må det beslutte, hvad der nu skal ske'. Han siger også, at FN's våbeninspektører under ledelse af svenskeren Hans Blix 'er parat til at forsætte arbejdet' i Irak. FN's korps af våbeninspektører forlod Irak for fire år siden efter gennem længere tid at være blevet obstrueret i arbejdet af de irakiske myndigheder. Powell søger støtte til deadline Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell var mandag i FN-hovedkvarteret i New York for at søge støtte til en resolution, der sætter en frist for, hvornår våbeninspektørerne skal være i arbejde igen i Irak. Det Hvide Hus meddelte da også mandag aften, at en ny FN-resolution om Irak stadig er nødvendig trods nye udmeldinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her