Nyrup var et forbillede i EU

Den socialdemokratisk ledede regering fra 1993 til 2001 er en gigantisk succeshistorie. I udlandet. Med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister og Mogens Lykketoft som finansminister blev den danske økonomi toptunet, arbejdsløsheden faldt, og ikke mindst gennemførte regeringen en række strukturreformer og modernisering af den offentlige sektor, som de fleste EU-lande først skal i gang med nu. Manglende udlændingepolitik Der var bare ét stort, hvidt felt: manglen på en sammenhængende udlændingepolitik. Sådan lyder meget forenklet den tyske samfundsforsker Martin Frenzels analyse af de danske socialdemokraters indsats i regeringen, som han beskriver den i en netop udkommet bog, hvor han sammenligner de socialdemokratiske regeringer i Danmark og Tyskland. Nyrup slår Schröder Sammenligningen falder ud til danskernes fordel: På kort tid formåede Nyrup - med Lykketoft som den store inspirator - at sætte gang i den danske økonomi og samtidig tage hul på det store reformarbejde. I Tyskland har forbundskansler Gerhard Schröder meget få resultater at pege på to uger før forbundsvalget, og hvis han bliver genvalgt, bør han skele til Danmark, mener Martin Frenzel. 'Fejl at efterligne Pia K. »Men det var en stor fejl, at de danske socialdemokrater prøvede at efterligne Pia Kjærsgaards og delvis også Venstres udlændingepolitik. Det, Socialdemokratiet først og fremmest manglede i valgkampen i 2001, var en programmatisk og strategisk klarhed over for deres vælgere på udlændingeområdet. De havde politikken og strategien på andre områder, men denne 'hvide plet' i den socialdemokratiske strategi medførte en kommunikationskatastrofe i valgkampen. De sendte forkerte signaler, der irriterede vælgerne i stedet for at skabe klarhed«, mener Martin Frenzel.Der har ikke været for meget integration i Danmark, som højrepopulisterne hævder, men derimod for lidt« Han mener, at udlændingepolitikken fortsat er en åben flanke hos Socialdemokratiet. 'En kæmpestor dumhed' »Nyrup-regeringen begik den fejl, at den undlod at kombinere en aktiv indvandringspolitik med den aktive beskæftigelsespolitik. Det var særdeles uklogt, for ikke at sige en kæmpestor politisk dumhed, ikke at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet havde opnået og genvundet det politiske initiativ på talrige nøgleområder, bare ikke i udlændingepolitikken. Det var denne åbne flanke, der knækkede Socialdemokratiet«, lyder det fra Martin Frenzel. Hans eget bud på en socialdemokratisk udlændingepolitik er en kombination af liberale principper, der klart markerer partiet som menneskerettighedernes advokat, men som samtidig styrer indvandringen gennem en moderne indvandringslov. Og så handler det om at få indvandrerne til at fungere i det danske samfund. »Det at mennesker bliver inddraget, må også gælde for indvandrerne, især hvad angår arbejdsmarkedet og uddannelsen. Der har ikke været for meget integration i Danmark, som højrepopulisterne hævder, men derimod for lidt«. Nødvendigt med strategi for globalisering Han peger også på nødvendigheden af, at Socialdemokratiet udvikler en strategi over for globaliseringen. »At besejre globaliseringsfrygten er Socialdemokratiets nøgleopgave i det 21. århundrede. Globaliseringsfrygten blandt kernevælgerne kan kun besejres, hvis Socialdemokratiet fortsat satser på solidaritet og fællesskab, udbygger uddannelsespolitikken og bliver ved med at forsvare velfærdsstaten. Men det kan de kun, hvis de kæmper for den europæiske velfærdsstat«. Frygt er uvidenhed Martin Frenzel efterlyser også en permanent dialog med befolkningen om det multikulturelle samfund. »Det vil kunne reducere angsten over for globaliseringen og de fremmede. Men multikulturalisme er aldrig konfliktfri og kræver permanent, hårdt arbejde. Frygt opstår jo gennem uvidenhed, og det må være en socialdemokratisk opgave at kæmpe for mere og bedre viden«. Det er sådanne spørgsmål og udviklingen af et nyt program, som gør forskellen, og Martin Frenzel peger flere gange på betydningen af det program, Mogens Lykketoft var hovedarkitekten bag i begyndelsen af 1990'erne, 'Gang i 90'erne'. Det gav partiet en klar politik, og den slags er vigtigere end at udskifte et partisymbol som rosen, mener han. Nyrup er ude Men hvad så med personspørgsmålene? »En forandring af ledelsen skal ske gradvist og ikke kupagtigt som Nyrups hasardspil i august, da han prøvede at indsætte en kronprins fra partiets yderste højrefløj. Socialdemokratiet har brug for 'forandring i stabilitet', og det kan bedst ske ved at opbygge et nyt centrum i partiet«. Martin Frenzel dømmer langtfra partiet ude. »Man skal ikke undervurdere Socialdemokratiets evne til at tilpasse sig nye betingelser og vanskelige situationer. Det har de gjort med succes gennem hele deres partihistorie. Kunsten vil bestå i at finde en ny balance mellem tilpasning og opbrud hen imod en ny reformgejst«, mener han. Martin Frenzel: Neue Wege der Sozialdemokratie. Dänemark und Deutschland im Vergleich (1982-2002). Forlag DUV Sozialwissenschaft.