Berlusconi samler de borgerlige EU-tropper

Efter at have fældet den ene socialdemokratiske regering efter den anden er de konservative partier i EU nu også ved at gøre klar til et opgør om magten i EU og om, hvordan unionen skal se ud i fremtiden. Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, var vært, da seks af EU's konservative regeringschefer i denne uge mødtes for at lægge strategi. Fingeraftryk på forfatning Målet er at sætte et markant aftryk på den nye forfatning, som det såkaldte konvent om Europas fremtid i øjeblikket arbejder på. Allerede i næste måned ventes det, at EU-konventets præsidium kommer med et første udkast til en ny EU-forfatning, og derfor mente Silvio Berlusconi, at det var på tide at genoptage en gammel tradition om, at de konservative regeringsledere i EU indimellem stikker hovederne sammen til et uformelt møde. Magten til højre Mødet fandt sted i Berlusconis enorme villa på Sardinien, og til stede var ud over værten premierministrene fra Frankrig, Portugal, Holland, Luxembourg og Spanien. Østrigs kansler, Wolfgang Schüssel, skulle også have været der, men måtte melde afbud på grund af krisen, der forleden tvang ham til at udskrive nyvalg. Efter at have domineret EU i 1980'erne og været i defensiven i 1990'erne er de konservative kommet stærkt igen og sidder i dag på regeringsmagten i ni ud af unionens 15 lande. For kun få år siden var socialisterne de toneangivende med 13 ud af 15 regeringsledere. Ikke totalt fodslag I første omgang forsøger de seks højreregeringers chefer at blive enige om et udspil, der kan samle de konservative før det endelige opgør om EU's nye forfatning. Udspillet skal godkendes på de konservatives kongres næste måned i Spanien. Men selvom mødet ifølge de konservatives præsident, Wilfried Martens, fandt sted i et hyggeligt klima af venskab og tæt samarbejde, så gemmer der sig alvorlige uenigheder under overfladen. Mens flere lande med højreregeringer for eksempel ønsker, at EU-kommissionen vælges af Europaparlamentet, mener andre, at den skal vælges af medlemslandene. Der er også uenighed om, hvilken magt og beføjelser kommissionens præsident skal have. Nord uenig med syd Men i mange tilfælde er det ikke partifarven, der afgør, hvor man hører til, når der er uenigheder om EU's fremtid, påpeger Henrik Dam Kristensen, der er den ene af to danske regeringsrepræsentanter i konventet. »Der er mange interesser, der går på kryds og tværs. Det kan være de store kontra de små lande, syd mod nord eller gamle medlemslande, der har andre interesser end de nye«, siger han. De første bud på en ny forfatning ventes at dukke op i konventet allerede i næste måned. Målet er, at den skal vedtages af de 15 EU-lande i 2004.