Serbisk leder chokerer Balkan

Lyt til artiklen

Den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica, der kandiderer til posten som serbisk præsident, har sendt chokbølger ud over Balkan. I et interview erklærer han, at den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, kun midlertidigt er adskilt fra Serbien. Det har ført til en diplomatisk krise mellem Bosnien og Jugoslavien. Også det internationale samfund er pinligt berørt og forsøger at glatte ud. Kostunica har været blev på en pressekonference spurgt om sin holdning til Republika Srpska (RS). »Jeg opfatter RS, som jeg altid har gjort det, som en del af familien, som er os kær, står os nær, er midlertidigt adskilt, men for evigt vor egen, der er i vore hjerter, og jeg tror, at vi med den nye forfatning vil forstærke båndene til RS«, sagde han. Bosnisk protest Knap var hans ord sluppet ud, før den bosniske regering protesterede. Jugoslavien er medunderskriver at Dayton-aftalen, der garanterer Bosniens suverænitet. Også det internationale samfunds Høje Repræsentant i Bosnien, Paddy Ashdown, måtte på banen med en erklæring om, at Kostunica måtte være blevet misfortolket. Det er han tilsyneladende ikke, hvis man skal tro hans kampagneleder Dragan Marsicanin. Serbernes 'historiske interesse' »Der er ikke noget krigerisk i denne udtalelse. Det er vort langtidsmål, det serbiske folks historiske interesse, men om det kan realiseres er en anden historie«, sagde Marsicanin i går. I mellemtiden har den bosniske regering sendt protestskrivelser til både Paddy Ashdown og til de lande, der garanterer fredsaftalen, USA, Rusland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her