Det sydøstlige Frankrig, der i denne uge har været ramt af voldsomme oversvømmelser, begyndte fredag at gøre skaderne op. 21 mennesker er omkommet, tusinder har mistet deres hjem, vindruehøsten er beskadiget, og mange husdyrbesætninger er druknet. Flere end 2.000 soldater og brandfolk arbejdede på at genoprette drikkevandsforsyningen og rydde op i landsbyerne i og omkring departementet Gard (et fransk departement svarer omtrent til et amt, red.). Nogle områder stod fredag stadig under en meter vand efter de voldsomme regnskyl søndag og mandag nat. »I fredstid har vi aldrig oplevet, at så mange hjem var ramt«, sagde Gards præfekt, Jean-Pierre Hugues. 3.000 huse er erklæret uegnede som boliger, efter at vandmasserne hærgede området. »Genopbygningen vil tage fem år«, tilføjede han. Statshjælp Premierminister Jean-Pierre Raffarin har bevilget omkring 80 millioner kroner i statshjælp til Gard og naboområderne Herault og Vaucluse, og EU har også lovet økonomisk bistand. Det officielle dødstal efter oversvømmelserne steg til 27 i ugens løb, men blev nedjusteret til 21, da myndighederne opdagede en optællingsfejl. Seks personer er stadig savnet. I landsbyen Aramon syd for Avignon mistede fem mennesker livet mandag aften, da et dige bristede. Ud over de menneskelige tab har oversvømmelserne forvoldt store materielle skader i den gamle landbrugsregion. Det er blandt andet gået hårdt ud over vinmarkerne, hvor høsten netop var begyndt, da oversvømmelserne satte ind.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























