FBI har udpeget fem personer, der er bosat i Sverige, som al-Qaeda-tilhængere. Det fremgår af et dokument som Svenska Dagbladet er kommet besiddelse af. Samtlige udpegede er fra området omkring Stockholm. FBI-dokumentet udpeger personer fra ni lande som tilhængere af al-Qaeda og deltagere i træningslejrer i Afghanistan. De fem svenskere skal have udgjort basen i en svensk celle med ansvar for rekruttering og kontakt med andre celler. I Afghanistan skal de have lært at angribe flyvepladser, kraftværker, større virksomheder og militære baser. I træningen indgik våbenkundskab samt at opspore og dræbe politikere, skriver det Svenska Dagbladet. Afsløret af attentatmand De fem blev afsløret under et forhør af en mand i USA, der i april sidste år blev idømt en meget lang fængselsstraf for at have forsøgt at sprænge flyvepladsen i Los Angeles i luften. Efter domsafsigelsen besluttede manden, mod at få en eventuel nedsættelse af straffen, sig for at samarbejde med FBI og fortælle om al-Qaedas metoder og tilhængere.
FBI: Fem svenskere i al-Qaeda-celle
Lyt til artiklen