USA mangler terrorbevis mod Irak

Lyt til artiklen

USA har endnu ikke fundet afgørende bevis for at Iraks præsident Saddam Hussein har nogen direkte forbindelse til al-Qaeda medlemmer. En sådan forbindelse har ellers været et af præsident Bush' hovedpunkter, når han forsvarede et angreb af Irak. Selvom tusindvis af billeder og bånd er blevet gennemanalyseret siden terrorangrebet sidste år, har den amerikanske præsident, George Bush' administration ikke kunnet finde den direkte forbindelse mellem Irak og global terrorisme. CIA afkræfter møde mellem Irak og flykaprer Den forbindelse har præsidenten og flere højtstående embedsmænd hidtil påstået eksisterer og brugt som hovedbegrundelse for et amerikansk angreb på Irak. CIAs analytikere, som står bag undersøgelsen, kan ifølge den amerikanske avis The Washington Post heller ikke bekræfte rapporter om, at der i april 2001 var et møde i Prag mellem en irakisk efterretningsmand og Mohammed Atta. Atta var lederen af de selvmordsflykaprere, der begik attentaterne i New York og Washington for et år siden. De manglende beviser kan få stor betydning for det mulige amerikanske angreb og ikke mindst opbakningen fra FN- og EU-lande. Amerikansk præsident skifter kurs Her har den amerikanske præsident hovedsageligt mødt modstand mod angrebet, men har de seneste dage kontaktet blandt andet den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, for at bede om større opbakning. Ifølge den amerikanske avis The Washington Post har manglen på beviser fået præsidenten til at skifte kurs, når han skal begrunde et eventuelt angreb. Præsidentens administration har derfor har besluttet at bygge sin sag på, at Irak stræber efter at erhverve masseødelæggelsesvåben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her