De afghanske myndigheder har anholdt 18 personer i forbindelse med attentatforsøget mod præsident Karzai i Kandahar i går eftermiddags. Det oplyser en talsmand for den lokale guvernør Gul Agha til nyhedsbureauet AFP. I Kabul kostede en kraftig bilbombe forinden godt 25 mennesker livet og sårede over 150 andre. En taxachauffør er blevet arresteret i den forbindelse. »Den mistænkte er afghaner og taxachauffør. Efterforskningen fortsætter. Han har ikke sagt noget, der indikerer, at han har forbindelse med eksplosionerne« siger indenrigsminister Taj Mohammad Wardak til Reuters. Den mistænkte var chauffør på den bil, hvor bomben i Kabul var anbragt. Forud gik en mindre eksplosion fra en cykel, hvis formål tilsyneladende var at tiltrække folk for at øge tabstallet. Skrøbelig fred De to attentater får Karzais overgangsregering til at se mere skrøbelig ud end på noget tidspunkt, siden han overtog magten fra den slagne Taleban-milits i december. Den afghanske udenrigsminister Abdullah Abdullah tillægger grupper med al-Qaeda-tilknytning begge angreb. Han ser attentaterne som bevis på, at krigen mod terror ikke er slut i Afghanistan endnu. Den pakistanske Afghanistan-ekspert, Ahmed Rashid, siger til Reuters, at bin Ladens netværk tilsyneladende har infiltreret islamiske grupper i Pakistan og i Afghanistan, og at al-Qaeda kan have fået lokale afghanere til at udføre angrebene. Karzai tilbage i Kabul Afghanistans præsident, Hamid Karzai, er i dag tilbage i Kabul. Han overlevede i går et attentatforsøg under et besøg i Talebans tidligere højborg, byen Kandahar. Attentatmanden kommer fra den sydafghanske provins, Helmand, der også er gammelt Taleban-land, og blev ifølge Kandahars politichef ansat i den afghanske hær for mindre end en måned siden. Hamid Karzai selv siger, at angrebet viser hvor vigtig en rolle hans amerikanske og afghanske sikkerhedsfolk spiller. En af de amerikanske bodyguards skød og dræbte attentatmanden. En af de afghanske sikkerhedsfolk blev dræbt i forvirringen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























