Sudan igen i borgerkrig

Lyt til artiklen

Sudans regering har suspenderet fredsforhandlingerne med Sudans største oprørsgruppe, Det Sudanske Folks Befrielseshær, efter gruppen søndag erobrede den strategisk vigtige garnisionsby Torit i Sydsudan. Oprørsbevægelsen Det Sudanske Folks Befrielseshærs (SPLA) erobring af byen kom som en overraskelse for både oprørerne og den sudanske regering. SPLA har tidligere haft kontrol over byen, men mistede den i 1992. Efter det sudanske militær i weekenden angreb oprørene, kunne SPLA forsvare sig så godt, at de ikke blot jagede hæren på flugt, men også indtog Torit. Fredaftale suspenderet Inden erobringen havde regeringen og SPLA indgået en fredsaftale, som skulle være sluttet i midten af september og ledt til en folkeafstemning, hvor indbyggerne i Sydsudan skulle beslutte sig for, om de ville være en del af Sudan eller have deres egen stat. SPLA ønsker selvstyre for Sydsudans fortrinsvis kristne og animistiske indbyggere og har været i krig mod Sudans regering i 19 år. Sudan har mere end 100.000 flygtninge og hjælpeorganisationer har på grund af borgerkrigen svært ved at få bragt hjælp til de mange sultne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her