EU-nederlag på FN-topmøde

Lyt til artiklen

Den omfattende handlingsplan, som bliver det vigtigste resultat af FNs verdenstopmøde i Sydafrika, faldt efter flere dages maratonforhandlinger på plads mandag aften. Det skete, efter at EU havde bøjet sig for kraftig modstand fra USA og de flere end 130 ulande i G77. Det var spørgsmålet om vedvarende energi, der skilte parterne. EU måtte opgive sit forsøg at få faste målsætninger og tidsfrister for udbygningen af vedvarende energi med i planen. Både USA og ulandene i gruppen G77 har kategorisk afvist forpligtende mål for fremme af miljøvenlig energi. Skal forøges I stedet er man enedes om en formulering om, at "andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt". Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) erkender nederlaget på det højprofilerede energiområde, men finder alligevel, at det har været »et fantastisk godt topmøde«. »Det er klart, at jeg gerne havde set det bedre for vedvarende energi. Men vi har fået mål og tidsfrister på en lang række andre områder: Biodiversitet, kemikalier, sanitet (kloakering med videre, red.), opfordring til at ratificere Kyoto-protokollen og så videre. Og når man tænker på, at der er 1,2 milliarder mennesker uden adgang til drikkevand, har vi også fået en god målsætning om at halvere dette antal i 2015«, sagde Hans Christian Schmidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her