Slobodan Milosevic var i onsdagens retsmøde ved Krigsforbryderdomstolen i Haag nærmest oppe at skændes med en journalist, der ikke var overbevist om serbiske påstande om, at NATO-bomber dræbte fanger i Kosova. Den tidligere jugoslaviske præsident, der forsvarer sig selv ved krigsforbrydertribunalet, satte spørgsmålstegn ved objektiviteten hos BBC's tidligere korrespondent i Beograd, Jacky Rowland, da hun onsdag stod i vidneskranken. Hun forklarede under vidneansvar, hvordan hun i maj 1999 besøgte Dubrava-fængslet. Her så hun lig og fik at vide, at de var ofre for NATO-angreb udløst af et serbisk angreb i Kosova. »Jeg har stærk tvivl om, at alle disse fanger blev dræbt som et direkte resultatet af NATO-angrebet«, sagde Rowland fra vidneskranken. Tvivl udsprang af synet Tvivlen udsprang af ligenes udseende, sagde Rowland, der blev krydsforhørt af Milosevic. Ifølge Milosevic blev de fleste af ofrene dræbt af eksplosionens trykbølge og blev derfor ikke sønderlemmet. »Hvis du bliver ramt af en bombe - himlen forbyde det - tror jeg, jeg ville være i stand ved at se på dit lig, om det var dødsårsagen«, sagde Rowland. En etnisk-albansk fysiklærer fortalte tirsdag tribunalet, hvordan serbiske vagter dræbte flere dusin kosova-albanere i en 48 timer lang massakre i netop Dubrava-fængslet i det nordlige Kosova. Embedsmænd skød skylden på NATO. En nu pensioneret Washington Post-journalist, Jonathan Randal, har afvist at vidne ved krigsforbryderdomstolen, fordi det kan bringe journalisters liv i fare og gøre det sværere at få adgang til oplysninger. Han har foreløbigt appelleret stævningen. Blandt andre New York Times, Associated Press og Fox News støtter Randal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























