De kinesiske myndigheder har evakureret 600.000 indbyggere i Hunan-provinsen. Efter en særdeles kraftig sommerregn er byerne omkring søen Dongting i fare for oversvømmelser. Sidste gang søen flød over sine breder, mistede omkring 4000 mennesker livet. Tusind mennesker kæmper i øjeblikket en kamp mod tiden. Digerne omkring Dongting søen kræver kraftig forstærkning, hvis de store vandmasser skal holdes tilbage. Få steder er digerne allerede brudt sammen, og mere end 27.000 huse er kollapset under vandmasserne og 16 mennesker har mistet livet. Omkring 500.000 hektarer høstklare marker er blevet ødelagt. Hunan-provins i undtagelsestilstand Hunan-provinsen er nu blevet erklæret i en særlig undtagelsestilstand og de kinesiske myndigheder er i øjeblikket ved at sørge for at sende nødforsyninger med telte og mad til området. Området er blandt Kinas tættest befolkede og søen dækker et område på størrelse med Luxembourg. Oversvømmelsen forventes at nå sit højeste i løbet af weekenden. Området omkring søen er i øjeblikket under særligt pres, da kraftige vindstød er begyndt at sende store bølger ind over digerne. 16 millioner i fare Landbrug omkring søen er især i farezonen, lige som to store byer med i alt 13 millioner indbyggere også er i overhængende fare for at blive ramt af oversvømmelserne, hvis digerne bryder sammen. I alt 16 millioner mennesker trues af oversvømmelsen. Røde Kors forbereder sig på at yde hjælp til det oversvømmelsesramte område. I år er omkring 900 kinesere allerede omkommet i oversvømmelser og jordskred.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























