Pakistansk og indisk militær er kommet i kamp i Kashmir-området, og ifølge pakistanske oplysninger er mange indiske soldater dræbt. Pakistanerne hævder, at flere dusin indere er dræbte, skriver BBC. Det indiske militær afviser de pakistanske oplysninger. Inderne siger, at der kun har været tale om en mindre skudveksling mellem de to lande, og at ingen indiske soldater er dræbt. Ifølge de pakistanske oplysninger angreb mindst 60 indere torsdag nat en pakistansk militærpost. Angrebet skal have fundet sted i området nord for Kargil, hvor krigen brød ud i 1999. Påstandene kommer netop som den amerikanske viceudenrigsminister, Richard Armitage, ankom til New Delhi i Indien for at tale med embedsmænd i et forsøg på at sætte en stopper for striden mellem de to lande. Lørdag tager Armitage videre til Islamabad i Pakistan.
Indien benægter sammenstød i Kashmir
Lyt til artiklen