En af terroristlederen Abu Nidals nærmeste hjælpere siger nu, at den eftersøgte palæstinensiske terrorist, som blev fundet død i Bagdad i denne uge, stod bag Lockerbie-bomben i 1988. I en serie interviews i den arabiske avis Al Hayat, siger Atef Abu Bakr, at det var Nidals radikale Fatah Revolutionære Råd, som fik Pan AM-flyet til at styrte ned over Lockerbie i Skotland, hvorved 270 mennesker blev dræbt. Abu Bakr er tidligere talsmand for gruppen, og i 1985-89 var han en af Nidals nærmeste hjælpere, men han forlod ham på grund af uenighed om, hvordan organisationen skulle ledes. En dømt - en frikendt Libyen har fået skylden for Lockerbie-tragedien, og i marts stadfæstede den skotske appelret dommene mod to libyske efterretningsagenter. Den ene fik livstid, mens den anden blev frikendt. Ifølge Abu Bakr sagde Abu Bidal på et tidspunkt under et møde, at han havde en vigtig og alvorlig ting at sige. Rapporterne om, at andre skulle stå bag Lockerbie, var usande. »Det er os, der står bag«, sagde han. Abu Bakr oplyste ikke i interviewet, hvornår mødet fandt sted, men til stede var fem ledende medlemmer af rådet, heraf Nidal og ham selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























