Bush truer EU i domstolssag

USA lægger nu et voldsomt pres på EU for at forhindre, at medlemslandene i fællesskab afviser det amerikanske krav om at underskrive en aftale, der sikrer, at amerikanske statsborgere ikke kan udleveres til den nyoprettede Internationale Straffedomstol, ICC. I et brev 16. august til EU-landene truer udenrigsminister Colin Powell åbent med en forværring af forholdet til Europa, hvis man »stiller sig i vejen« for at lande individuelt indgår denne aftale. »Jeg anmoder indtrængende, at De og Deres regering arbejder sammen med os om at underskrive Artikel 98-aftalen så hurtigt som muligt. Jeg vil også bede Dem om at gøre det klart i Deres offentlige erklæringer, at EU og ansøgerlandene ikke stilles over for forhindringer ved at indgå sådanne aftaler med os«, skriver Powell til den danske og en række EU-landes udenrigsministre. »For indeværende kan jeg ikke understrege kraftigt nok præsident Bushs og min bekymring, hvis EU-regeringerne ikke finder en fælles tilfredsstillende afgørelse af denne sag. (.) Hverken regeringen, det amerikanske folk eller vores Kongres vil kunne forstå bestræbelser på at forhindre dette skridt, der er foretaget i god tro og som, trods alt, blev anbefalet af en række europæiske regeringer«, hedder det blandt andet. Skærpelse Det er en betydelig skærpelse i forhold til en note fra USA i juli, som blev sendt til en række EU-lande, og som Politiken er i besiddelse af. Her fastslås det, at USA mener, at de hjemlige, nationale retsinstanser er det »primære middel til at sikre ansvar for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden«. USA vil »bruge alle midler til at sikre, at dets personel overholder krigens love«, og vil »energisk undersøge troværdige anklager for brud på disse love og rejse tiltale, hvor det er berettiget«. »Vi mener, at der er en betydelig risiko for politisk motiverede påstande, undersøgelser og anklager under ICC. Vi mener også, at USA løber en større risiko for sådanne aktioner end mange andre lande«, hedder det. Derfor spørges landene, om »de vil være villige til at overveje muligheden af at indgå en aftale, hvor begge nationer enes om ikke at udlevere hinandens statsborgere til ICC«. Efter at EU besluttede at undersøge henvendelsen grundigt og opfordrede ansøgerlande om at stille henvendelsen fra USA i bero, er der kommet yderligere oplysninger, som afdækker den delikate situation. Britisk støtte Briterne søger bag kulisserne at støtte det amerikanske krav. Også Italien siges at ville bøje sig for USA. Det er Frankrig og Tyskland, der er de toneangivende, når det gælder om at holde det amerikanske pres fra døren. Det er også de to lande, der har sikret, at hele spørgsmålet om ICC og den Artikel 98-aftale, som amerikanerne forlanger, er kommet på dagsordenen, når EU's udenrigsministre mødes uformelt i Helsingør 30.-31. august. Underskrifter fra Rumænien og Israel Hidtil har kun to lande, Rumænien og Israel, underskrevet aftalen med USA. Rumænien har senere beklaget, at man tog en forhastet beslutning. En række ansøgerlande til både EU og NATO har oplyst, at de venter med at træffe beslutning, indtil EU har gjort det. Flere lande har fortalt, at de udsættes for et massivt amerikansk pres med trusler om at afbryde det militære samarbejde. Colin Powell har sagt, at USA ikke lægger pres på nogen. Den ansvarlige for ICC i det amerikanske udenrigsministerium, ambassadør Pierre-Richard Prosper, sagde tidligere på ugen til danske journalister, at underskrev de central- og østeuropæiske lande, der søger optagelse i NATO, ikke aftalen, så ville det få konsekvenser. Han truede videre med, at hvis EU som blok afviste det amerikanske krav, så ville forholdet til USA ikke mere være det samme. Specielt ikke, når det gjaldt samarbejde om fredsmissioner. En række lande har sagt mere eller mindre klart, at de vil afvise det amerikanske krav. To NATO-lande, Norge og Canada, vil ikke indgå en aftale med USA, da det vil undergrave hele fundamentet for ICC. Ikke pres 77 lande har indtil nu underskrevet og ratificeret traktaten, der er grundlaget for ICC. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har udtalt, at både Danmark og EU ønsker at Straffedomstolen skal komme til at fungere så effektivt som muligt. »Vi i EU og USA ser på sagen ud fra forskellige perspektiver. Jeg føler ikke, at USA lægger pres på os. For os er det vigtigt, at vi får ICC til at fungere, men samtidig bevarer samarbejdet med USA om fredsmissioner. Derfor har EU nedsat en ekspertgruppe, der ser på sagen. Den vil blive diskuteret på det uformelle udenrigsministermøde i Helsingør, men vi får først en afklaring fra eksperterne i begyndelsen af september. Vi vil tage sagen op igen slutningen af måneden på det næste formelle rådsmøde«, siger Per Stig Møller til Politiken. Afvisning Han fik fredag en klar opfordring fra Human Rights Watch til som EU's formand at modstå den »amerikanske overreaktion«. »Vi opfordrer EU til at afvise paragraf 98-aftaler af vigtige politiske grunde. En effektiv undtagelse af en vis klasse af mennesker - amerikanske statsborgere - fra domstolens jurisdiktion vil skabe et alvorligt brud for etableringen af en international retsorden. En undtagelse vil skabe en farlig præcedens, der vil opmuntre andre stater til at opnå en lignende immunitet for deres borgere. Det vil underminere troværdigheden hos domstolen«, skriver den respekterede menneskeretsorganisation.