Uganda rede til forhandlinger med oprørere

Lyt til artiklen

Ugandas præsident, Yoweri Museveni, sagde fredag for første gang, at han er rede til at indlede forhandlinger med den berygtede oprørsbevægelse Herrens Modstandshær (LRA), der opererer i den nordlige del af Uganda. Museveni sagde, at han - på visse betingelser - er villig til at indstille militæraktionerne mod LRA og indlede forhandlinger med henblik på at få afsluttet den 16 år lange blodige konflikt i området ved grænsen til Sudan. Præsidenten sagde videre, at han allerede har udpeget en forhandlingsdelegation, og at han er rede til at indgå en våbenhvile, hvis oprørerne går med til at love, at de vil sætte en stopper for drabene og bortførelserne af civile i området. Oprørerne skal også love, at de vil undlade at angribe de ugandiske regeringsstyrker og deres køretøjer. Konflikten i den nordlige del af Uganda har kostet tusinder af mennesker livet, tusinder af børn er blevet bortført af oprørerne og op imod en halv million mennesker er blevet fordrevet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her